Om O.S.L.F.
Klubben blev grundlagt i 1930, og er nu opdelt i svømning, synkro og vandpolo. Alle afdelinger tilbyder basisundervisning samt konkurrence.
For svømmernes vedkommende er konkurrenceafdelingen fælles med svømmeklubben OSK i STO.
Undervisningen i O.S.L.F. foregår fra mandag til torsdag og er fordelt på Odenses fem svømmehaller (i daglig tale Universitetet, Klosterbakken, Højme, Vollsmose og Middelfartvej).
I O.S.L.F. er der plads til alle, uanset hvilke ambitioner den enkelte svømmer har, hvad enten man vil lære at svømme, svømme konkurrence, spille vandpolo eller udøve synkro.
Om hjemmesiden
O.S.L.F. byder dig hjertelig velkommen til et websted med mange informationer og oplysninger rundt om foreningen. Du kan finde dine yndlingstrænere, finde ud af hvornår du kan svømme og om der er ledige hold at tilmelde sig. Hvis du vil se billeder af dine venner på svømmeholdet er der også masser af dem!
Vi har bestræbt os på, at gøre webstedet her så brugervenligt og indbydende som muligt. Er der dog noget, som du synes kunne gøres anderledes, eller har du ros eller ris, er du velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysninger her...
Vi har været nødsaget til at fjerne gæstebogen da der var udefra kommende spammails der ødelagde hjemmesiden.
Vi håber, at du vil blive glad for vores websted, og at du besøger os ofte.
Med venlig hilsen
Jimmy Andersen
Formand for O.S.L.F.
