O.S.L.F.'s stifter

"Græd ej så aflang, du grønne ansjos"
Et uhøjtideligt portræt af vor forenings stifter, Ferdinand Lefevre.

I et land, der reelt er omgivet af hav på alle sider, kan der vel næppe vælges nogen anden idrætsgren end svømning, der har større samfundsmæssig opgave i forbindelse med det sportslige.

Ordene er deres vægt værd i guld, og de blev sagt af vor forenings stifter, Ferdinand Lefevre, i forsommeren 1930 til sportsredaktøren "Magnus" ved daværende avis Fyns Social-Demokrat.

Ferdinand Lefevre var - og holdt det langt op i årerne - en af datidens gæve fyre, der var i besiddelse af et nærmest ukueligt gå-på-mod. Det var ikke småting, han var i gang med.

Starten var gymnastik, hvor OGF var hans klub. Her sikrede han sig et par mesterskaber, inden han fattede interesse for atletik, og her faldt der også mesterskaber af. Dermed havde han fået smag på de udendørs glæder, og til disse hørte også fodbold.

Det næste er næsten ikke svært at gætte. Han var med, da en interesseret kreds stiftede B1909, og gennem mange år var han fast mand på denne klubs førstehold.

Se alt det ligger år tilbage, og så er vi pludselig fremme ved de indledningsvis nævnte sætninger, som Ferdinand Lefevre rundede af med: "Nu går jeg ind for at få sat gang i svømmesporten i Odense!"

Det gjorde han så, og man fristes til at skrive med liv og sjæl. Det var reelt helt nyt land, hvis et sådant udtryk kan bruges i denne forbindelse, at opdyrke, og han blev faktisk mødt med skepsis i vide kredse, men lykkevis var han stædig. Som ved alt nyt var der modstand at overvinde, men Fredinand Lefevre levede op til den rette sportsånd:

Giv aldrig op
Vor forening så dagens lys søndag d. 6. juli 1930.

Med i et portræt af Ferdinand Lefevre hører også. At han foruden at være den store organisator, også høstede laurbær i vor idrætsgren. Det var ikke alene som svømmer, men også som udspringer. Hvad det sidste angår, var det fortiden som gymnast, der kom han til gode- og han "holdt" rent faktisk i mange år.

Det gik ikke stille af sig, når han stillede op ved klubbens "Fastelavns-show", der gennem mange år samlede fulde huse i Svømmehallen på Klosterbakken. Der gik et frydefuldt gys gennem publikum, når han fra 3-meter vippen sluttede af med en (næsten) perfekt strakt baglæns salto.

Mundlam var han sandt at sige heller ikke. Det gav han bevis for, i de nærmest legendariske "Skærtorsdagsrevyer", der var til i en mørk tid under Den anden Verdenskrig, at styrke sammenholdet i vor klub. En af hans fantastiske fortolkninger fra den gang var "Græd ej så aflang, du grønne ansjos"

Ferdinand Lefevre var en ægte O.S.L.F.'er.